Særheder og kvaliteter

30 koncerter med upcoming bands på kun godt en måned er en ordentlig mundfuld - uanset hvor musikinteresseret og open-minded man er, så kan amatørmusik (som al musik) komme til at hænge dig noget så grufuldt langt ud af halsen, hvis blot du hører det ofte nok. Af samme årsag var det måske nok en dumdristig beslutning at takke ja til at agere MyMusic.dks medsendte/udsendte konferencier ved samtlige af OpTourens koncerter. Jeg har skælvet, ja! Men endnu ikke fortrudt!

De tre bands der af mymusic-brugere, fans og en kompetent musikjury blev erklæret vindere af OpTour 2006, er endnu ikke (på trods af gentagne forsøg) begyndt at irritere en mavesur, musikbidsk anmelder som undertegnede. Tværtom. Selv er jeg en tudepunket indierocker med et kærligt øre for elektronisk musik, og derfor næppe målgruppen for musikleverandørerne Galskabet, Klark eller Baconflex. Hip-Hop har aldrig rigtig sagt mig en pind. Grove i munden og med alt for store armbevægelser. Rock'n'roll er berettiget på musikscenen, men hele den der tendens til langt hår, overskæg, diskante guitarer og soli ude af takt er efter min mening overvurderet. Jeg forstår ikke hypen. Send det til USA. Heller ikke den disco-fikserede electronica er noget der normalt roterer på hjemmebane-pladespilleren, men ikke desto mindre har jeg de sidste fredage stået op (alt for tidligt, men) med et stort smil på læben, med tanken om at skulle tilbringe weekenden med drengene og pigen fra Baconflex, Galskabet og Klark. Og overvære de energiske koncerter.

Jeg tror ikke kun det er musikken, der (på trods af ovennævnte præferencer) tiltaler mig. Hvad vigtigere er, er de særheder og kvaliteter man finder frem til som støttehjul på en Danmarksturné. Som fx når Monsieur Fenger fra Baconflex insisterer på at varme op til koncerten med et glas Noilly Prat vermouth (med oliven, selvfølgelig), en semi-sofistikeret diskussion og et kapers-bær, for blot minutter senere at iklæde sig en hvid heldragt og spille fandenivoldsk discotronica. Eller den gengældte usagte respekt man ser, når rockbandet sympatiserer med hip-hopperen, der (på den Tuborg-betalte tour) ikke kan lide øl, og derfor køber en flaske Bacardi Razz til deling - og dermed lader whiskyen vente. Hvis DET ikke er vilje til samhørighed...
Særheder og kvaliteter er der masser af. Lad de fleste stå usagte. Men bid mærke i, at tre bands fra vidtforskellige baggrunde, i forskellige aldre og genrer, på ganske kort tid kan blive til én djævelsk, musikalsk treenighed.

Måske netop derfor er koncerterne så gode. Og måske netop derfor er genrerne så ligegyldige. Med på OpTouren er ikke et rockband, et hip-hop crew og et electronica act, som det først blev præsenteret. Næh, med på turen er derimod en enkelt og enestående vilje til at præstere vedkommende musik og en unik koncertoplevelse. Hver gang. Det er imponerende. Om musikken så i næste weekend går mig på nerverne, det er ligegyldigt. Man må ofre sig for fællesskabet. Take a bullet for the team. For dette team tager jeg gerne to. Så skyd løs.